DRC - Danish Refugee Council
tendersglobal.net
Kan du lide frivilligt arbejde, og er du engageret i at forbedre flygtninges situation i Danmark? Synes du det er sjovt at organisere og få ting til at fungere? Og kan du gøre layout indbydende og sproget sprudlende? Så vil du passe perfekt til DRC Integrations 2 ledige studentermedarbejderstillinger til regionskontoret på Hejrevej i København.
Om stillingerne
DRC Integration søger en studentermedarbejder til den regionale frivilligindsats i København, der kan rekruttere nye frivillige til vores 40 frivilliggrupper i Region Hovedstaden. Grupperne har alle en række forskellige aktiviteter, og vi får mange nye interesserede frivillige hver uge. Men hvem passer bedst til hvilken opgave? Og skal der slås et nyt frivilligjob op i Lyngby, mangler der matematiklektiehjælpere i København, eller skal der findes en god idé til at rekruttere unge frivillige i Frederikssund? Du skal kunne lide at have overblik over mange meningsfulde aktiviteter og være en god menneskekender, så du kan matche den rette frivillig med den rette aktivitet.
DRC Integration søger også en studentermedarbejder til projekt ”Livet Går Videre”. Projektet tilbyder frivillige netværkspersoner til patienter i traumebehandling som et frivilligt efterværn til den professionelle behandling i Region Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden. Rekrutteringen er målrettet den enkelte patients ønsker og forventninger til den frivillige. Så her skal rekrutteringen være endnu mere specifik og målrettet den præcis rette frivillig. Det er en fordel, hvis du i forvejen har erfaring med at bruge sociale medier i arbejdssammenhænge.
Dine opgaver
Som studentermedarbejder i den regionale frivilligindsats i København eller i projekt ”Livet Går Videre” vil din primære arbejdsopgave være rekruttering af frivillige samt opkvalificering og understøttelse af de frivilliges arbejde. Du vil i begge stillinger få ansvar for forskellige administrative og forefaldende opgaver, herunder planlægning og deltagelse i temaaftener og kurser for frivillige, kommunikationsopgaver og opdatering af vores henvisningsguides til frivillige.
Din profil
DRC Integration søger 2 studentermedarbejdere med følgende erfaring og kompetencer:
- Du er god til at kommunikere og har flair for sprog, layout og sociale medier.
- Du har forståelse for, hvad der motiverer frivillige, og du har ideer til, hvordan du rekrutterer nye frivillige.
- Du har mod på og lyst til at kommunikere med en meget mangfoldig skare af frivillige.
- Du har erfaring med frivilligt arbejde – meget gerne fra DRC Dansk Flygtningehjælp eller lignende organisationer.
- Du er studerende på en relevant uddannelse og har minimum 2 år tilbage af din uddannelse.
- Du arbejder systematisk og selvstændigt og er god til at bevare overblik.
- Du har lyst til at indgå i og bidrage til et godt arbejdsfællesskab.
Derudover skal alle medarbejdere i DRC Dansk Flygtningehjælp besidde vores fem kernekompetencer: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.
Vi tilbyder
Som studentermedarbejder bliver du en del af DRC Integrations regionskontor i Frivillig, som ligger i Frivillighuset i København NV, hvor der dagligt er frivilligaktiviteter og masser af liv. Kontorets ansatte sikrer gode rammer for det frivillige integrationsarbejde i Region Hovedstaden. Sammen med flere end 1.800 engagerede frivillige sikrer vi aktiviteter og indsatser, som støtter inden for en lang række områder såsom sprog, arbejdsmarked, uddannelsessystem, foreningsliv, lokalsamfund, rådgivning og hverdagspraksis i Danmark.
På regionskontoret får du:
- Et spændende job der giver mening og skaber værdi for mennesker med flugt- og etnisk minoritetsbaggrund.
- Faglige udfordringer og spændende arbejdsopgaver.
- Et uformelt arbejdsmiljø med både respekt, humor og kontorhygge.
- En rummelig arbejdsplads hvor du er tæt på frivillige og målgruppen.
- Fleksible arbejdstider.
Startdato: Forventet opstart den 1. september 2024 (eller hurtigst muligt derefter).
Arbejdstid: 15 timer om ugen (naturligvis med fleksibilitet i eksamensperioder).
Arbejdssted: Hejrevej 26, 2. sal, 2400 København NV
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingerne er tidsbegrænset til den 31. december 2024 (med god mulighed for forlængelse). Øvrige vilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og relevant faglig organisation.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 14. august 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 22. og 23. august på Hejrevej 26, 2400 København NV. Stillingerne kan kun søges online på www.drc.ngo under Ledige Stillinger. Skriv gerne i ansøgningen, om du har præferencer for én af stillingerne. Du er velkommen til at kontakte projektkonsulent Kimie Grønvall på e-mail [email protected] eller telefon 2679 8005 for mere information om stillingerne.
DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor på det kraftigste alle kvalificerede ansøgere at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.
Læs mere om vores arbejde på www.frivillig.drc.ngo og om Livet Går Videre på Livet Går Videre
Apply
To help us track our recruitment effort, please indicate in your cover/motivation letter where (tendersglobal.net) you saw this job posting.